RoAS Skyttemøde 17. april 2002
26. april 2002 - 08.00

Onsdag den 17. maj deltog foreningens formand og næstformand i det halvårlige skyttemøde der denne gang blev afviklet i Skydebane Vest,s lokaler. Udover de fremmødte fra Gundsølille skytteforening var der mødt repræsentanter fra 14 foreninger i alt 44 personer.

Den nyvalgte formand - Jens Kristian Andreasen - bød velkommen til mødet hvor han håbede at alle ville bakke op om, at mødet blev afholdt røgfrit hvilket alle bakkede op om. Derefter 1 min. stilhed for Torben Holm, afgået ved døden den 13.april 2002.

Som dirigent blev den tidligere formand - Carsten Graversen - forslået og valgt. Til Carstens ros ledede han mødet fortrinligt. Efter at formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer havde fremlagt deres beretning stillede Carsten beretningen til debat hvor bl.a. Birger Remsted fra Fløng spurgte om der der ikke kunne laves noget om geværterræn sammen med Projekt Ung, da de har mange juniorskytter, der kunne tænke sig at snuse lidt til terræn. Christian M. lovede at kigge på Birgers forslag, så de unge kommer i gang med at skyde terræn.

Endvidere opfordrede Leif Bay fra DDS flere til at tage til Bornholm. Der mangler i den grad deltagere. Dags dato er der tilmeldt 375 skytter på landsplan hvoraf ca. 25 er fra RoAS, men der mangler dog stadig nogle amter at tilmelde sig. Så vi håber på bedre deltagelse.

Under Eventuelt var der et oplæg fra Udviklingskonsulent Anders Runge fra DDS der fortalte om satsningspuljen. Det var et meget spændende indlæg hvor vi blev bekendt med de muligheder foreningerne har for, at få tilskudt til nye projekter. Der er afsat ca. 3,5 mil kr. Så vi skal bare komme med idéerne, Anders har pengene.

Birger Remsted fra Fløng – opfordrede alle foreninger der inviterer til stævne, at optimere uddelingen af præmier efter skydningen. Specielt børnene venter med længsel på deres præmie. Svend Erik, RSS – spurgte om det kunne lade sig gøre at møde på skydebanen kl.18.00 til puljeskydningen for BK, da børnene jo skal op og i skole næste dag. Her blev det oplyst at det er op til de enkelte foreninger i puljen at aftale det indbyrdes, man skal dog sikre sig at der er 2 foreninger der er mødt op

Mødet sluttede kl. 22.15 hvor der blev udråbt et leve for skyttesagen.