DDS Roskilde – Åbent stævne



Når Gundsølille skytterne deltager i DDS Roskildes åbne stævne er det ikke kun for, at skyde nogle gode resultater. (se resultatlisten her)
Gundsølille skytterne er også meget aktive som hjælper under stævnet.

Som deltager i DDS Roskildes Stævneteam hvor de sammen med ca. 40 andre frivillige hjælpere udgør Stævneteamet er der bud efter dem når der holdes stævner i DDS Roskilde.

Fire til seks gange om året har amtet bud efter dem. De hjælper ved indendørs 15 meter amts mesterskaberne, Åbent stævne, udendørs 25, 50 og 200 meter amts mesterskaberne og 15 meter Åbent pistol stævnet.
Så inden man har set sig om er der rykket fire weekender ud af kalenderen. Men hvad gør det når man hygger sig med de andre hjælpere fra de øvrige foreninger i amtet.

Som noget nyt vil Stævneteamets medlemmer - der i løbet af året har været aktive ved et stævne eller lignende - blive indbudt til en fest lørdag aften i forbindelse med Amts mesterskaberne der afvikles i weekenden 25.-26 august 2007.

Der blev taget nogle stemningsbilleder af vore skytter og Stævneteamets hjælper i deres letgenkendelige stævneteams veste. Tryk her for at se billederne.

Stævneteamet kan til stadighed bruge flere hjælpere til erstatning for dem der af en eller anden grund ikke længere kan deltage. Hvis du vil vide mere om stævneteamet kan du klikke dig ind på DDS Roskildes - gamle - hjemmeside eller kontakte Pernille Mikkelsen (Gundsølille skytte) der i det daglige har ansvaret for teamet. Pernille sørger for at teamets medlemmer får udbudt de rigtige kurser og kontakter medlemmerne når der skal bruges hjælpere til stævnet.


Jens Kristian Andreasen