Sommerfest i Ågerup er godt overstået.

Jytte Kristoffersen havde fået til opgave, at sørge for at der var de nødvendige hjælpere i Skydeboden. Jeg kunne se at det var noget af en opgave Jytte var kommet på. Vi blev bombarderet med mails med en liste der til stadighed blev rettet, nogle meldte til og andre meldte fra.

Da jeg havde set listen nogle gange og Jytte stadig havde et problem. Besluttede jeg mig til at melde mig for lørdag eftermiddag.
Jeg havde ikke prøvet det før og ikke vidste hvordan man gjorde. (jeg havde godt nok set hvordan man gjorde i Tivoli men var det på samme måde?) Når jeg var så heldigt at Pernille Mikkelsen havde ”sat sig på” lørdag formiddag så jeg kunne vel få lidt instruktion inden jeg skulle i gang. I øvrigt var jeg lidt beklemt ved at jeg skulle være alene om eftermiddagen.

Nå jeg besluttede at melde mig på om formiddagen sammen med Pernille. Så jeg mødte kl. 08.45 (vi skulle åbne kl. 09.00) Jeg gik lidt forvirret rundt for Pernille var ikke kommet endnu. Jeg talte med Per - formanden for Gundsølille SG&I – der forklarede hvor jeg kunne hente våben m.m. På vej hen i containeren mødte Jeg Pernille med en stak luftgevær i favnen. Vi fik hurtig rigget til så vi var klar kl. 09.00 .

Børn er utålmodige medens vi gjorde klar blev vi hele tiden spurgt om hvornår de kunne komme til at skyde.  

Der var meget der skulle gøres klar. Der skulle sættes skiver op, blomster og kort med letpåklædte damer.

Teltet var delt op i to afsnit et hvor man med luftpile skød mod skiver. Her talte man point og dagens højeste vandt et gavekort. Sidste dag var der så en finaleskydning mellem dagens vindere.
Det andet afsnit skød med hagl mod blomster og kortene med de letpåklædte damer. Her vandt man det man skød ned.

Kl. 09.00 var køen foran Skydeboden ”ret” stort og vi startede med at få den afviklet. Det var noget af et arbejde der kom hele tiden nye der gerne ville prøve og dem der var i gang ville ikke af med geværet.
Hvis jeg ikke havde meldt mig på sammen med Pernille ved jeg ikke hvordan hun havde klaret formiddagen. På et tidspunkt spurgte Pernille om jeg var sulten. Jeg tænkte ”hvorfor spørger hun om det” men så opdagede jeg klokken var 12.00 og jeg havde ikke haft tid til at holde pause. Pernille hentede noget mad – 20.00 kr. for en stor portion pastasalat - der i øvrigt smagte rigtigt godt.

Nu nærmede tiden sig hvor – jeg efter programmet – skulle være alene (ingen udover mig havde meldt sig til lørdag eftermiddag) Det kunne jeg ikke overskue vi havde begge haft meget travlt om formiddagen så hvordan kunne jeg klarere eftermiddagen alene? Heldigvis sagde Pernille at hun blev der sammen med mig. Det lettede.

Eftermiddagen forløb på samme måde som formiddagen - travlt – Kl. 18.00 kom næste hold og jeg opdagede at jeg ikke havde været på toilettet hele dagen. Men jeg fik også det klaret.

Det havde været en travl men spændende dag som jeg helt sikkert vil melde mig til næste år.  Jeg var træt, det meste af aftenen foregik foran fjernsynet men det var svært at følge med da jeg til stadighed tog en "blunder".

Hvor meget vi ”tjente” til foreningslivet er jeg ikke klar over, men det må være en hel del.

Jens Kristian Andreasen