DM Pistol
Oplevelser fra en debutant til pistol DM

 
Efter 15 år med geværskydning, en plads i amtsbestyrelsen som medførte at jeg blev tilknyttet pistoludvalget, mente jeg det var tid til en ”studietur” så jeg spurgte Robert Larsen om jeg kunne komme med til DM, og han ville godt være bekendt at have mig med.
Jeg havde trænet i smug hele vinteren på luftpistol og mente at jeg kunne aspirere til en sidsteplads, der er jo nogen der skal have den.

Der blev spurgt om jeg så ikke skulle skyde cal. 22 nu vi nu vi skulle være der hele weekenden, og jooo meeen, det havde jeg jo ikke lige øvet mig på, det mente Robert ikke var noget problem, jeg kunne låne hans ekstra pistol, og hvis jeg lige kom til Fløng på deres træningsaften, kunne jeg jo lige prøve den, en enkelt gang, inden vi skulle af sted. Hvo intet vover intet vinder, så jeg tog af sted og fik prøvet, den var lidt sværere at holde på, end luftpistolen men en enkelt 10’er blev det da til, sikkert et vildskud men det så jo meget pænt ud.

Jeg viste at Robert Larsen og Kim B Hansen som jeg fulgtes med havde deltaget mange gange før, men det var første gang de skulle være der hele weekenden, og her mente jeg at have et forspring i viden, da jeg jo har deltaget i DM på gevær de sidste 10 år, så jeg vidste alt om hvordan man blev indkvarteret på sovesale eller i campinghytterne, at man skal huske en solid madkurv så man ikke skal leve af røde pølser hele tiden, det er jo også godt med lidt kage til kaffen, så jeg tilbød at lave madkurven, først var de lidt uforstående, man kan jo godt købe noget at spise derovre, men de blev enige med hinanden om at det måske var en god ide, ( når nu hun så gerne ville).
 
Det var en underlig fornemmelse at skulle ud af døren med kun en lille rygsæk og madkurven, som geværskytte er det at pakke bil, til en sådan tur lidt af et kunststykke, men her var der masser af plads man kunne se ud af vinduerne hele vejen rundt i bilen, selv om Robert mente at der var fyldt godt op i bagagerummet ( han skulle bare vide) jeg erindrer noget om 9 geværskytter i en forlænget Toyota Hiace, hvor Leif måtte dirigere hvem der skulle ind hvor, for at få plads til det hele, og halvdelen af udstyret måtte op på taget.
 
Kim og Robert kikkede noget skeptiske på madkurvens størrelse, og spurgte om hvor længe vi skulle være væk, men på forunderlig vis forsvandt det hele, inden vi skulle hjem igen.
Midt på Fyn standsede vi for at tanke op med lidt kaffe og morgenbrød, her mødte vi holdet fra Gundsølille, det så lidt anderledes ud end jeg havde forventet, en af de faste skytter på holdet havde måttet melde afbud og var erstattet af Henrik Zabel. Det betød at vi måtte rette på listen med foreningshold som skulle afleveres når vi ankom til Vingsted, så der skulle findes ud af hvilken klasse Henrik skød i, det var Michael Lassen han skulle erstatte, og Michael var også på det 10 mand store amtshold vi skulle stille med, så hvad nu? Hvem skulle vi så sætte på amtsholdet? Der var jo ikke flere klasse 3 skytter og tage af. Efter at have studeret skyttebogen (som man jo altid har i lommen) fandt vi ud af, at vi kunne fylde op med en klasse 4 skytte, så var det godt at endnu en geværskytte havde valgt at deltage, det blev så Inge Larsen. Til min store forundring, stod jeg også på amtsholds listen, Robert forklarede at det ikke var så nemt, at få samlet skytter nok til et amtshold, så det er noget med at udtage dem der er bedst, i deres klasse, skrive til dem, og håbe de tilmeldte sig, når de så ikke gjorde det, måtte han se på hvem der ellers havde meldt sig til og udtage dem.
Det var med stor undren jeg hørte på denne forklaring, jeg husker tydeligt første gang jeg blev udtaget til DM på gevær, jeg var meget glad, og beæret over at måtte deltage, lidt skræmt og meget nervøs, da jeg kom til Vingsted, der var heldigvis to andre fra min forening der tog med som moralsk støtte, og det blev en spændende tur for os alle.
Nu vi havde fået listerne frem, kunne jeg så begynde at putte tilskudspengene i kuverter og skrive navne på, Robert mente at det var fint med en sekretær med på turen.

Vi ankom til Vingsted i fint solskinsvejr og parkeringspladser var der ikke mange af, så det var som det plejer, og da vi kom ind i opholdslokalet, var der masser af mennesker, men knapt så mange kendte ansigter.
Kr. Hyllinge havde et hold af unge pistolskytter med, som vi lige skulle finde ud af, hvordan det gik med. Vi fandt senere ud af, at de havde fået er ærefuld 8 plads, der var præmier til alle deltagere, med officiel præmieoverrækkelse med klapsalver og det hele, så nu har de øvet sig på det, nu er det bare skydningen, der skal øves lidt mere på.
Så skulle vi til det vigtige, skydningen, da jeg kom på banen blev jeg udtaget til våbenkontrol, og her var det også anderledes, kontrollanten skulle måle aftræksvægten, og i stedet for et klistermærke, fik jeg et klap på venstre balle som bevis på at alt var i orden, men det er jo ikke så tosset når man er blevet 48 og er enlig.
Resultatet var jeg ok tilfreds med, mine trænere havde jo sagt jeg var dygtig hele vinteren, men så dygtig var jeg heller ikke, jeg endte 10 fra bunden af listen, så helt en sidsteplads blev det ikke til.

Det var nu tid til at finde alle dem, der skulle have tilskud til turen og få det udbetalt, jeg kendte ikke alle på listen, men Robert hjalp mig med at finde dem, de så glade og tilfredse ud, for så var der råd til en kop kaffe og lidt at spise. Det behøvede vi jo ikke, for der var både sandwich og kage i madpakken, som vi delte med de andre skytter fra Fløng.
 
Der kom så en og mente han skulle have tilskud til turen, men han var ikke på min liste. Det viste sig at han var reserve på et af foreningsholdene, og da jeg måtte meddele at der ikke var noget til ham blev han noget utilfreds, men var forstående over for, at sådan var reglerne. Det blev dog ikke ved med at være sådan, han kom tilbage og meddelte mig, at nu kørte han hjem, for han havde ikke tid til sådan noget pjat, når amtet ikke ville støtte hans tur ville han ikke skyde for amtet, jeg bemærkede at jeg troede det for sportens skyld han var kommet, og ikke for amtets skyld, og det jo kun var ham selv det gik ud over. Jeg sad tilbage som et stort ? hvad var det lige der gik galt.
Der blev tid til en tur i skyttebutikken, her havde jeg jo regnet med, at der var masser af plads til at kikke sig omkring, for pistolskytter siger jo altid at der ikke er noget for dem i butikken, men der måtte være noget jeg havde misforstået, der var rigtig mange mennesker og de stakkels ekspedienter løb rundt og forsøgte at følge med, nå, men vejret var jo fint og jeg fandt en bænk hvor jeg kunne sidde og nyde det udenfor mens Robert og Kim brugte penge.

Nu var det tid til at finde ud af hvor vi skulle overnatte, og der blev jeg overrasket, vi meddelte i receptionen at vi var fra Roskilde amt, og så fik vi et enkeltværelse og et dobbeltværelse, med eget bad og toilet, så det var en af de store forskelle. Der er altså fordele ved, at ikke så mange skal overnatte, 14 stk. ud over hjælperne.
Vi havde meldt os til fælles spisning, og her blev det et lille sluttet selskab, jeg vidste jo lige hvordan det foregik, så jeg førte an og viste vej. Da vi kom til den mindste spisesal i restaurangen, så det rigtigt ud, nogle borde hvor der var stillet vin frem, og et hvor der ikke var noget vin, det var her vi skulle sidde, vi købte så en god flaske vin selv. Der var rødt kød på menuen og meget spændende tilbehør ( det ville sommetider være fint med et skilt) det smagte dejligt, og vi nød maden og det gode selskab.
Efter maden var der faldmåls finale, alle dem der havde vundet stævner rundt i landet, skulle skyde mod hinanden. Det bliver afviklet som et cup system, så skytterne skyder mod hinanden to og to, bedste skytte går videre. Det giver mulighed for at heppe på den man nu har lyst til at holde med.

Der var en konferencier der præsenterede skytterne, mange klapsalver og meget grin, Tommy Haun havde lavet et lille udsalg af øl og vand til lejligheden, han kom til at sige der var en gratis øl til hjælperne, hvorefter konferencieren hviskede ham noget i øret, og så var der en øl til alle, og det højner jo altid stemningen lidt. Finalen blev fulgt af 4 kameraer, så hvis man ikke kunne se derfra hvor man stod, kunne man følge med på storskærm, så kunne vi også se skytterne forfra. Det skal nok blive et hit når flere foreninger får faldmål. Ved præsentationen af skytterne var det blevet bemærket at en af dem egentlig ikke var pistolskytte, men kun lige skulle prøve for sjov og var endt med at vinde stævnet, han klarede sig vældigt godt og var med da der kun var to seniorer tilbage, det gav mig så anledning til at drille mine rejsekammerater lidt, og vi kunne så heppe på hver sin skytte. Men da geværskytter jo er dygtige, blev det også ham der vandt, og fik to faldmål med hjem til sin forening, og det blev til lidt mere drilleri i løbet af weekenden.
Vi sluttede aftenen med, at snige os med ind imellem hjælperne i DDS stuen, hvor Kim fik lært at spille pool. Kl. 23 var der ikke mere energi tilbage, og vi luskede i seng.

Søndag skulle vi først skyde kl. 13.00 så vi havde planlagt en tur i svømmehallen, her havde Kim og Robert en aftale med DDS’es journalist, det var noget med alternative træningsmetoder, hun kom så og snakkede og tog billeder, her var der så også mulighed for at fortælle om et problem med et meget ustabilt gulv, som Kim havde haft problemer med dagen før.
Efter svømmeturen indtog vi så landets mest luksuriøse rygerum. Robert og jeg nød de bløde stole og Kim forsvandt, da vi kom ud kom Kim stormende og spurgte ” ved i hvad kokken er” det mente vi, Kim kunne så huske os på at der var noget der hed sommertid, og så skulle vi se at komme hen på skydebanen i en fart.
Her skulle jeg så stå min prøve med cal. 22 skydningen gik ok, men efter gårsdagens opvågning havde jeg ikke de store forventninger til min placering, det endte nu meget godt nr. 12 i klasse 4, det mente jeg godt jeg kunne være bekendt.

Der var så præmieoverrækkelse, en ting der godt kan trække lidt ud da der er mange klasser, og desværre var mange af dem der skulle modtage præmier taget hjem, det er så lidt sjovere når det foregår i godt vejr. Desværre var der ikke nogen fra Roskilde amt der skulle have medaljer om halsen, så der var ikke mulighed for at vise hvordan vi plejer at modtage medaljer, med armene helt oppe over hovedet og bølge fra publikum, det kan være jeg får chancen for at lave bølge næste weekend til gevær DM for seniorer.
 Jeg vil sige tak til mine rejsekammerater for at have taget sig godt af mig, og håber at kunne prøve det igen engang.
 
 

Pernille Mikkelsen

Gundsølille skytteforening