Sommerfest

 

 

Igen i år af holdes der sommerfest i Ågerup. Det sker i dagene 16-19 august begge dage inkl.

Torsdag aften løber der traditionsrige bankospil af stablen og spejderne kommer og rister pølser og bager snobrød med børnene.

 

Fredag skal der afvikles beboerturnering, som er en dyst mellem de forskellig veje og små byer i området. Fredag står også i ungdommens tegn, med et arrangement i festteltet med musik for de unge.

 

Lørdag satser vi bl.a. på blomsterbinding, ”lær at lægge makeup”, fiskeklubben ”Stimen” viser frem, Frisbee-golf, tæppecurling, bakkeløbet( et løb hvor alle kan melde sig til), og om aftenen er der naturligvis fest i teltet, med spisning og hvor der spilles op til dans.

 

Søndag afvikles der  rollespil for børnene. Vi gentager også sidste års succes med ”Fagenes Fest” for de lokale erhvervsdrivende. Vi håber også at kunne byde på Gudstjeneste, sildebord, minidyrskue og børneloppemarked.

 

Under hele sommerfesten vil der være boder med pilekast, fiskedam, tombola, skydetelt , hvor der skydes efter billeder af let på påklædte damer og blomster, man kan også skyde på skiver hvor der tælles point på og så er der præmie til den på dagen har det højeste antal point.

Man vil også hele tiden have mulighed for at købe lidt at spise i G.I.V.s´ grill, øl og vand i festteltet og Folkedanserne har sat en isbod på.

 

 

Mød op på fodbold banerne i Ågerup og få et par hyggelige dage.

Jytte Kristoffersen