Gundsø Cup 2012 287 skydninger fordelt på 25 klasser
Billeder 

Ankefristen er udløbet onsdag den 17. januar 2012 kl. 16.00

 

Resultatliste med markering af præmiemodtager
Efter en anke er resultatlisten ændret...
 Nicas Mortensen 101458, er fejlagtigt registreret i gevær BK2, dette er rettet til BK3.

Efter syv dages konkurrence 9. – 15. januar 2012, 12 hjemmebagte kager, 3 kasser sodavand/øl og en større mængde af kaffe, kakao og te var vinderne af de forskellige klasser fundet.

I alt blev der skudt 287 skydninger (195 kal..22 og 92 luft) En fremgang i forhold til sidste år på næsten 100%, som til dels skyldes at man i år kunne skyde både kal.22 og luft, samt hovedskydninger. Man kan især glæde sig over det store antal børneskytter, der deltog i år.

Der deltog skytter i 25 klasser. Der skal uddeles 132 præmier. BK og JUN får udleveret pokaler, de øvrige klasser får udleveret gavekort til skytteudstyr.com. Klassemestrene får udleveret guld medalje, nr. 2 får sølvmedalje og nr. 3 bronzemedalje.
Præmierne uddeles efter antal skytter i klassen. Førstepræmien får et gavekort på 125 kr. Hvis flere i klassen skal have præmie, får næste præmiemodtager 100 kr. og efterfølgende får 75 kr
.

Foreninger - under DDS Roskilde - kan afhente præmierne til landdelsmesterskabet for gevær den 27. - 29. januar 2012.
Øvrige foreninger får dem tilsendt via postvæsnet torsdag den 26. januar 2012.


En stor tak til bestyrelsen og de frivillige hjælpere der har gjort Gundsø Cup til en sportslig begivenhed, som vi kan være bekend. Uden dem var det ikke lykkedes at afvikle turneringen. Her tænkes ikke kun på den uvurderlige hjælp som banekommandører, skivetællere og registratorer under afviklingen af selve skydningen, men også på det store forarbejde med udarbejdelse af pjecer, registrering af tilmeldte skytter, kagebagning m.m.

De deltagende skytter, det store antal ledsagere og instruktører fra de deltagende skytteforeninger, skal også have en tak. Uden Jer havde vi ikke denne turnering, og vi kan love, at vi satser på flere deltagere næste år og nye spændende tiltag, der gør turneringen sjovere både for skytter og ledsagere.
 



Jens Kristian Andreasen
Formand Gundsølille Skytteforening