Skoleskydning Tidsplan 2015

DDS Roskildes - fulde tidsplan herunder

Mandag, den 5. oktober 2015:
Sidste tilmeldingsdato for antal deltagende hold.
Angivelse af deltagernavne er ikke nødvendig på dette tidspunkt.
Tilmelding skal ske - af Gundsølille Skytteforening - pr. mail til berit.vinterfjord@dgi.dk
Umiddelbart herefter sender DGI landsdelen nøglebånd og diplomskiver i forhold til antal tilmelde hold.
 
Søndag, den 1. november 2015:
Navne på de deltagende holdskytter samt deres resultater for den indledende runde indsendes til berit.vinterfjord@dgi.dk
Der skydes 20 gældende skud i den indledende runde.
Herefter udmelder Landsdelsforeningen, hvilke hold (20 hold i alt) der skal deltage i Landsdelsfinalen.

 
Lørdag, den 21. november 2015:
Landsdelsfinale i Fløng-Hedehusenes skydebane på Fløng Skole. Hvor de 3 bedste hold skal til Landsfinalen i Vingsted.
Her skydes der ligeledes 20 gældende skud på elektronisk anlæg (Sius-Ascor anlæg)
Landsdelen sørger for patroner og skiver.
Der er medaljer til de 3 bedste hold samt medaljer til de 3 bedste skytter, som overrækkes på dagen.
 
Lørdag, den 28. november 2015:
Landsfinale i Vingsted.
Efter en indledende runde skydes der finale, hvor de bedste 5 hold deltager om at blive landets bedste skoleskydningshold.
Vedrørende transport mm. til Vingsted, aftales nærmere med de hold som skal deltage.