
Skoleskydning
et populært tilbud til alle 5. klasser!
Skoleskydningen er et samarbejde mellem Dansk Skoleidræt
og De Danske Skytteforeninger.
Skoleskydningen er et tilbud til alle landets 5. klasser.
Skoleskydningen startede i 1995, og - i efteråret 2008 - deltog 9860
elever fra hele Danmark.
Skoleskydningen er en turnering, hvor hele klassen kan deltage. Eleverne
deles op i hold á fire. Træningen og den indledende runde afvikles i oktober og
november af den lokale skytteforening. De 20 bedste hold fra amtet går videre
til en amtsfinale, og vinderne går videre til en landsfinale i Vingsted i
slutningen af november.
Til de fem bedste hold i landsfinalen er der pengepræmier på
7.000 kr., 4.000 kr., 2.000 kr., 1.000 kr. og 1.000 kr. Derudover trækkes blandt
de øvrige tilstedeværende hold lod om en præmie på 500 kr. Beløbet går til
klassekassen.
I forbindelse med skydningen i skytteforeningen er der udgivet
et tværfagligt elevhæfte på 48 sider med tilhørende lærervejledning, der egner
sig til et teamsamarbejde med klassens lærere i historie, matematik, idræt og
natur og teknik. Hæftet kan hentes her på siden.
Yderligere oplysninger om Skoleskydning hos De Danske Skytteforeninger ved
henvendelse til Tommy S. Haun, 76 65 67 09 eller
tsh@skytten.dk, her
kan foreninger og amtsforeninger også rekvirere yderligere materiale med blandt
andet gode råd om pr. i forbindelse med skoleskydning.